24. november 2018
Eva og slangen – et arketypisk motiv. Her i Joakim Skovgaards ret nutidige og, synes jeg, sanselige penselføring fra 1909. Billedet hænger på ARoS og er det billede min sang i søndagens ARoS/Århus Sangskriverværksted koncert tager afsæt i.
I min optik er Eva helten der tør springe ud. Som når engle bliver dødelige fordi de tør. Det såkaldte “syndefald” er ikke et fald – det er et uendeligt spring ud i livet, i nærværet, sanseligheden og i forgængeligheden.
Sangen til Eva
Hun havde gået rundt i talløse år
Med helt uskyldigt udslået hår
Alt var godt og hun gik og sang
Men inderst lå en vågnende trang
Sangen var kort skønt uendeligt lang
Hun var slet ikke kommet i gang
Hun vandred i haven på kryds og på tværs
Men fandt ej et eneste vers
Tag dig din tid sagde – slangen til Eva
Brug dit vid på noget – du kan le ad
Sæt dig et mål sagde – Slangen til Eva
Hvad har du fået? Har du forstået?
I en vis forstand havde hun mand
Han passede dyr i det ganske land
Hun kaldte ham Adam, for det var hans navn
Og lyden af det vækkede et savn
På sin daglige gang mødte hun én
der syngende hang fra den nederste gren
Han brugte ord, der satte sig spor
Og sporet ledte over brændte broer
Tag dig en bid sagde – slangen til Eva
Brug dit vid på noget – du kan give af
Sæt dig et mål sagde – slangen til Eva
Hvor langt vil du gå? Og hvor tør du stå?
Fortsættelse, færdiggørelse og i tonesætning følger i morgen på Torvet (Niveau 4) på ARoS. Koncerten med 14 forskellige sangskriveres bud på sange skrevet med afsæt i den permanente udstilling “Human Nature” starter kl 13, er ganske gratis og bliver med garanti varieret og mangefarvet.
