Kreativ Pool

“Kreativ Pool” – ¿qué?  Prøver at forklare… bil hvid

Så vidt jeg kan se, har det kreative output i mit liv været både stabilt og “kørende”. Hvilke kanaler dette output har fået lov at udtrykke sig igennem, har gennem årene til gengæld været omskifteligt.  Og det har ikke alt sammen handlet om musik. Men termen “pool” kommer af, at det hele i en vis forstand kommer samme sted fra. Kreativitet og den kreative proces har på tværs af genrer, sprog og stilarter nogle fælles udgangspunkter, fælles termer og værdiudtryk som for mig viser, at det hele på mange måder hænger sammen.

Og den pool som er min, rummer musik, billeder og ord.  Billeder i form af kultegninger, croquis, bildesign, pastelkridt, og computer-relateret billedkreativitet. En del af det er blevet brugt i det virkelige liv – jeg har designet posters, plakater, CD covers, bannere, ikoner og grafik til Grand Prix Legends, omtalt andetsteds.

Og den rummer ord. De kom til sidst – jeg har spillet musik og tegnet så længe jeg husker, men mit ordmageri beskrevet nedenfor, har hovedsageligt udspillet sig i det endnu forholdsvis nye årtusind. :-) Det har formet sig som en bred buket af sangtekster, pressemeddelelser, artikler, foldere, blogs, et færdigskrevet speciale og essays om improvisation, sangskrivning og  performance. Nogle af disse ord kan du finde her, dels i form af links og uploadede essays – og dels i min blog.

mirrorworld poster.jpg    Blue Balloon 85-09.jpg