5. november 2020
Well – en lille (sådan da) udenrigspolitisk og alment-moralsk kommentar herfra:
Donald Trump opfører sig, i hvad jeg håber er nederlagets stund, lige så virkelighedsfjernt og virkelighedsfornægtende som man kunne have frygtet. Ja næsten værre … Mens tallene der bekræfter at demokraterne i hobetal har brevstemt og at det ikke er ovre før den tykke dame har sunget, sidder han som en anden reserve-Hitler i sit mere og mere tilsølede Hvide Hus, og udsender hobevis af desperate tweets, hvor han claimer den ene svingstat efter den anden, råber med store bogstaver om SVINDEL og forlanger at optællingen skal standse. Ja, når man peger på andre, peger 4 fingre som bekendt tilbage på én selv. Det er jo både hysterisk morsomt og samtidig helt ude i hampen. Uskønt og så dårligt tabende som det kan blive, er det i hvert fald. En siddende præsident bliver råbende og skrigende hentet hjem fra børnehaven fordi pædagogerne har givet op … Demokratifornægtende og noget i retning af forfatningsstridigt er det vel også.
Og det bekræfter i mine øjne, at enhver der støttede og støtter Trump på grund af hans realpolitik går fundamentalt, farligt og fuldstændig galt i byen. Det er nemlig slet ikke det reale – vores fælles virkelighed og fælles bedste der nogensinde har været hans sigte. Det der var og er i fokus, er ham selv og det realityshow som har været en væsentlig del af hans voksenliv. Hvis ordet ”voksenliv” overhovedet giver mening i forbindelse med Trump.
Hans virke er i bund og grund nedbrydende og hans midler er splittelsen, tvivlen, mistænkeliggørelsen og appellen til det laveste i os alle. Kort sagt: KAOS. Det er et realityspil, hvor det er som om, at han bedst kan mærke sig selv, når han for alvor hænger folk ud, for alvor er svinsk og for alvor taler til det dårligste i os alle. Til hævnfølelse, pegenfingre af andre, til vreden og frygten. Til alt det der gør os til dårligere udgaver af sig selv. Og så er alle realpolitiske ”gevinster” dyrekøbt.
At give en beregnende, skruppelløs og samtidig ekstremt infantil og narcissistisk person som gentagne gange udtrykker foragt for det demokrati han er kommet til magten ved hjælp af, udvidede magtbeføjelser, bare fordi man synes det at det er smart at gøre og fordi man tror at det kan styres, er på mange måde hvad velhavende og magt-tænkende tyskere (samt et værdihungrende skrøbeligt demokrati) gjorde i forhold til en ilter østriger for snart 90 år siden. Og nu har man så prøvet det endnu engang.
Det har ikke denne gang kostet millioner af menneskeliv, men det har kostet nærmest uendelige mængder af anseelse og måske også indflydelse udadtil og et yderligere splittet USA indadtil. Heldigvis ser det ud til, at der kan formuleres en politisk gravskrift over eksperimentet, og om ikke andet så i hvert fald over Trump som præsident.
Tilbage står en opgave med at hele et USA der i forvejen er splittet på masser af måder – en splittelse som Trump af al magt forsøgte puste til og forstærke. Og det vil han i øvrigt sikkert blive ved med fra sit Trump-Tower.
Og mindst lige så vigtigt: En opgave med at med at tale ind i en fælles virkelighed og med at genopbygge ideen om at der findes objektive facts som vi kan diskutere hvad vi vil gøre ved og forholde os til. Og så er der en opgave til os alle: At overvinde den latente ”åndelige dovenhed” og letkøbelighed som er populisternes og demagogernes bedste grobund.
Og demokraterne … Ja man (jeg) har jo lyst til at sparke dem over skinnebenet for to gange i træk at eliminere den kandidat der kunne have fejet gulv med Trump. Nu ser det trods alt ud til at planen med at lade Mr Normal være den der slår Trump med et mulehår lykkes. Og det engang så hæderkronede republikanske parti står tilbage med (tør man håbe) moralske og politiske tømmermænd. De ledsagende billeder? En illustration af at hvor dybt republikanerne er sunket – Lincoln og Eisenhower var jo republikanere af den gode slags og så et pudsigt historisk apropos. Det er i dag præcis 425 år siden at Guy Fawkes blev pågrebet lige inden han sprængte det engelske parlament i luften.
Og lad os også i den anledning håbe at Donald Trump bliver ”pågrebet” og stemt hjem inden han sprænger det amerikanske demokrati og den amerikanske anstændighed helt og aldeles i luften. Der er såmænd skrammer nok at hele som det er.
