Ringo

Ringo Starr fylder 80. Han er verdens mest berømte trommeslager og berømmelsen kommer jo fortjent af at have været trommeslager i The Beatles. Så egentlig kunne man jo bare lukke snakken dér og ønske tillykke. Men nu er jeg jo i gang – så here goes:

Beatles var et band med ufattelig talentrigdom og uforlignelig synergi. Hvad enten det var et af musikhistoriens største held eller det var meant to be, så var det en konstellation som behøvede alle led. (Inklusive George Martin såmænd) Og som en helt nødvendig mørtel i denne overflod af kreativ energi havde The Beatles heldigvis Ringo. Han var på sin vis gruppens ”mister normal”, med en god jordforbindelse der kunne modsvare de øvrige medlemmers flyvskhed. Men man skal ikke tage fejl. Hans uundværlighed var ikke bare af gruppedynamisk karakter.

Hans trommespil som det engang i de tidlige 80’ere var blevet moderne at se lidt ned på, har gennem de sidste mange år vundet stadig større anerkendelse også blandt andre kendte trommeslagere. Et gennemgående træk i lovprisningerne er at ”Ringo spiller for sangen”. Og det er jo altså yderst vigtigt når det der gør ens band unikt vitterligt ER sangene. Han tager bestik af melodien og spiller ind i hvad han føler den har behov for. Og der er faktisk flere eksempler på at han kunne være lige så innovativ en trommeslager som McCartney var som bassist.

Gode eksempler er Ticket To Ride, She Said She Said, Come Together og på mere stilfærdig vis ”In My Life”. Og når man først begynder at lytte, er det interessant hvor mange Beatles-numre der har Ringos helt egne stil som en vigtig del af dna’et.

At det handlede om sangene og ikke om trommerne for Ringo illustreres jo smukt af, at den eneste trommesolo i Beatlestiden (i øvrigt ret fed) er en han nærmest skulle overtales til at spille. Det er fra slut-medleyet på Abbey Road – og meget betegnende er også den blevet en del af musikhistorien.

Og lad mig så lige til slut slå fast : Nej John Lennon har aldrig (i Lennonsk spøg eller alvor) sagt at Ringo end ikke var den bedste trommeslager i The Beatles. (Det stammer fra en amerikansk komiker, hvis navn jeg ikke erindrer.) Han var ikke den eneste, men han var helt afgjort den bedste.