Release – Her hvor det vender

Så skete det. Barnet blev født. Processen blev fuldbragt. It’s done and dusted.

“Her hvor det vender” blev endelig efter en tretrins-præget release-udsættelse sendt på gaden og på internettet.

Og release-partyet på en til bristepunktet fyldt Fairbar blev præget af god energi, fedt samspil et væld af søde gaver og CD-signering.

Det var superfedt at så mange var mødt op, og det var også fantastisk, at mange så mange af albummets medvirkende var til stede. Simon Høirup lagde sit lækre guitarspil ind på flere numre, Rebekka Neergaard og Stine Rahbek Villadsen lagde kor på, og som rosinen “in the end of the sausage” kom Klaus Glüsing med sin tenorsax på til titelnummeret “Her hvor det vender”.

Faktisk var bassisten på 11 ud af de 12 numre også til stede, men han var optaget af at være forsanger, tovholder og guitarist. :-D

Jeg får helt lyst til at lave et album mere, også selvom det hviskes mig i øret fra forskellige sider, at singler og ep’er er ”the shit” for tiden … Det må der evalueres på. Og selvom man oven på indspilninger, mixning og mastering, samt coverdesign und alles, godt kan trænge til at ”have benene op og lave ingenting” venter det glade arbejde med at kontakte lokalradioer, regionalradioer, medier etc etc … Med den ”gode historie” i lommen som gulerod – ved siden af musikken forstås.
Input modtages gerne, da jeg ikke er helt tilfreds med det foreløbige brainstorm-resultat:

”Verdens ældste unge solo-debutant”

”Han var 15 år om at skrive speciale, 15 år om at udgive sine sange – hvad bliver det næste?”

”Retro-cykelrytter udgiver 11 sange på dansk, selv om hans hold hedder Squadra Molteni”

Fra gangstativ til mikrofonstativ”

Tjahh bum bum … Der skal nok ledes lidt mere efter den rigtige vinkel. Tak igen til alle tilstedeværende!

Her hvor det vender – på den brede led.

Pligtaflevering

Jeg har altid (især i teorien) været helt på det rene med, at det man låner på biblioteket skal leveres tilbage og helst (bl.a. men ikke kun på grund af ens privatøkonomi) til tiden. I mit (mine?) tidligere liv, har det i perioder været et lidt belastet forhold jeg havde til disse ellers enkle præmisser. Og faktisk praktiserede jeg i udstrakt grad brugerbetaling lang tid før det kom på mode at tale om hos nyliberale og andre. Det danske biblioteksvæsen burde have en buste stående af mig. Det er mange år siden – men man kunne selvfølgelig have frygtet at en term som “pligtaflevering” kunne have taget pippet fra mig selv i min nuværende modne og selvfremskredne alder. Det der skulle “pligtafleveres” til Det Kongelige Danske Bibliotek (tidl Statsbiblioteket) var to fysiske eksemplarer af mit snart udgivne album “Her hvor det vender”. Og lad mig gøre det helt klart – jeg behøvede ingen trusler for at få afleveringen effektueret. Ja, jeg skulle nærmest kæmpe for at få den effektueret – men nu er det gjort, og selv om de (næsten) er en ikonisk vedbend fattigere, i hvert fald i Aarhus-afdelingen, er de nu to eksemplarer af et sangskrivnings-monument rigere! (jow jow)

Mens vi venter på Godot

Kære alle.

Alle gode gange tre siger man jo, når noget ikke er lykkedes de første to gange. Så here we go: Der bliver IKKE nogen release-event eller party for mit album ”Her hvor det vender” den 14. januar.
Grunden er denne gang selvfølgelig coronarestriktions-relateret. Jeg nærede på et tidspunkt et (viser det sig) naivt håb om, at udsigten til lempede restriktioner ville antage en lysere eller grønnere kulør, men det skal man vist være mere end rød-grøn farveblind for at tro på sker inden næste fredag.

Jeg har selvfølgelig i den anledning overvejet at omdøbe mit album og har vaklet mellem følgende muligheder:

”Her hvor vi venter”
”Her hvor vi venter på Godot”
”Her hvor det sner”
”Her hvor der virkelig gror mos på en rullesten”
”Here There & Everywhere”
”Her hvor jeg hikker”
”Her hvor jeg står i kø til min 5. booster”
”Her hvor jeg går i frø”
”Her hvor der er tid til at køre nogle billeder igennem photoshop og lign., så man har noget at illustrere sin forsinkelses-opdatering med”

Jeg har efter indgående overvejelser dog valgt at blive ved den oprindelige titel ”Her hvor det vender”. Både fordi at det gør det, og fordi, at det er titlen på albummets næstsidste sang.
Jeg ville egentlig gerne have ventet med denne opdatering, til jeg med sikkerhed vidste hvornår denne ”tredje gang lykkens gang” release-event finder sted, men jeg beder lige om nogle dages respit med hensyn til den endelige dato! Men lige nu ligner det (i mit hoved om ikke andet) en release i uge 6 eller 8. Eller måske allerede i slutningen af januar! Så stay tuned! (forbliv (op)stemt).
Og god weekend!

21. marts 2021

”Her hvor det vender” er, i hvert fald ind til videre, titlen på mit kommende album. Og albummet er min erfaring til trods faktisk et debut-album! ”Debut” forstået som at det er det første fulde og officielle album med sange fra min egen hånd nogensinde! I hvert fald i dette liv …

Der har som nogle vil vide været sange nok til et album i en efterhånden længere årrække og sangene er gennem disse år blevet ofte luftet og slebet til gennem live-optrædener mestendels på østjyske scener og i det århusianske sangskriver-miljø men nu er det ganske snart virkelighed! Det med et færdig-indspillet album altså.

Fordelen ved at vente så længe med at udgive noget er jo, at man kan slå begreberne ”greatest hits” og ”debut-album” sammen, men det er også på samme tid noget af det, der har gjort processen langsommelig. Hvilke sange skulle med, hvordan skulle de lyde for at blive lige så gode som de ”i virkeligheden” er, hvilke musikere ville jeg gerne have med, og hvilken indspilnings-strategi var bedst? Anyway – nu er langt de fleste af disse og andre valg taget og forleden kiggede min gode gamle musikven Simon Høirup forbi og lagde lidt velspillet vintage-stratocaster guitar på reprisen af ”Nu hvor Gud er gået”.

Gode guitarister med fede skjorter hænger jo ikke på træerne. Den eneste guitarist jeg erindrer have været oppe i et træ, faldt ned fra det … Og en turne blev aflyst. Men altså – de hænger mere aktivitetsløse eller i hvert fald nærmest musikjobløse rundt i intetheden grundet det sidste års besynderlige beskaffenhed. Simon har selv brugt denne ”intethed” til at lave et album med egne sange (ja ja – nogle rider samme dag som der sadles), men han havde heldigvis tid og lyst til at lægge vejen forbi Flemming Blochs Mindless Studio hvor mit album er blevet til gennem det sidste par år. Og han spiller heldigvis mindst lige så fedt og melodisk som da vi begge var med i opsætningen af rockballetten ”Vulkanen” for snart 3 årtier siden.

Øvrige medvirkende på det kommende album er:

Peter Dombernowsky på trommer

Rebekka Neergaard, Andrea Brink Siem og Stine Rahbek Villadsen på kor

Klaus Glüsing på sax (Her hvor det vender)

Jonas Pfeiffer på bas (Som var det første gang – En Århussang)

Og nå ja – så mig selv på vokal, guitar, bas, klaver og andre tangenter.

Og selvfølgelig den gode Flemming Bloch som ”studie-vært” og co-producer.

Mere info kommer helt sikkert inden længe – men her er lige lidt et par billeder og ikke mindst en håndholdt iphone-video (med iphone-lyd!) af et af Simons fede takes til ”Nu hvor Gud er gået” reprisen. Mere polerede smagsprøver og anden horn-blæsning følger selvfølgelig snarest.