Kreative og rekreative interaktioner i 2018

Kære alle

Året rinder ud og der er tradition for status.

Jeg vil springe alle politiske fortrædeligheder over – lokale såvel som globale, og gå direkte til noget mere bæredygtigt og opløftende.

Jeg vil nemlig sige TAK. Og gerne med mindst lige så store bogstaver som sidste år. At nogen overhovedet har lyst til at være i et fællesskab med én selv, er noget man let kan komme til at tage for givet, men når man (jeg) tænker efter, er taknemlighed en central følelse. Det er rigtig fint at kunne vælge og at turde spørge – men det er altså også rigtig fint at blive valgt og at blive spurgt. Og så er det jo fantastisk, at nogle gider spille og skrive musik med mig, og at så mange gider lytte når jeg fremfører mine egne sange. I mindre ydmyge øjeblikke tænker jeg, at det er meget naturligt(!), men alligevel.

Som nogle vil vide holder jeg af cykling – gerne på stål og i uld, og at der en håndfuld gange i årets løb er lejlighed til at gøre det med verdens sejeste eller skøreste cykelhold Squadra Molteni er også fantastisk. Og det er jo i tilgift en gave at have gode arbejdskammerater, en sød familie, dejlige børn og verdens sødeste kæreste.

Så altså – TAK!!! Vi er jo alle noget unikt hver især, men vi er det kun i kraft af hinanden … (forkortet af redaktionen) :-p

Godt Nytår.

Og til allersidst en hilsen til søens folk, Margrethe nævner dem jo alligevel aldrig – og til min søn der på grund af geografiske forhold tager 6 timers forskud på årsskiftet. :-)

#mindreulighed2019, #medmenneskelighed2019, #detvarmehjerteogdetkøligeoverblik2019 #kvalitetfremforkvantitet2019, #dialogfremformonolog2019 #brobygningfremforgrøftegravning2019

(oprindeligt postet på Facebook)

Kreative og rekreative relationer 2017

Et godt ord, er ordet ”tak”. Det kaldes ofte et “lille ord”, og er det jo også kvantitativt. Tre bogstaver er ikke meget, men jeg synes alligevel, at det er et stort ord, når det bruges. Og når et år rinder ud, er det vel værd at sige tak for det gamle.
I hvert fald vil jeg med og af hjertet sige tak til de mennesker jeg har interageret med i årets løb. Der har været inspireret co-writing og sammenspilning af musik, dedikeret samvær med musikkolleger, kilometer-ædende cykling på stål og i uld, og inspireret samvær med både ganske nye og gode gamle venner. Tak også til min tålmodige familie og min allersødeste kæreste der rummer mig, som den jeg er.

Måtte 2018 blive året hvor en rytter med en smuk stil vinder touren, hvor arkitekter med andre visioner end skyskraberi vinder byrådenes og stadsarkitekternes hjerter (og hjerner), hvor ministre ansættes efter evne i stedet for efter hvem der skyldes noget, hvor Danmark og dets regering indser, at vi lever i en global verden med et globalt ansvar. Måtte 2018 også blive et år hvor der blev rokket ved den omstændighed, at det ikke er velstand verden mangler men en ordentlig og mindre absurd måde at fordele den på.

Det værste og bedste er, at det starter med os selv hver især…

Så derfor: Skål og Godt Nytår.

Skål på et levende, engageret og dedikeret nærvær i forhold til hvad vi hver især går rundt og laver. Skål på mindre ulighed, på medmenneskelighed, det varme hjerte og det kølige men engagerede overblik. Skål på kvalitet frem for kvantitet, eller at det i det mindste går hånd i hånd. Skål på dialogen frem for monologen og på brobygning frem for grøftegravning og i det hele taget bare skååål. :-)

Og dog …

2016 – du var på mange måder en bitch. Et annus horribilis. En lang række af triste ting, dødsfald blandt ikoner, nogle uafvendelige, andre alt for tidlige, både her og hisset, og hvor det politiske cirkus vendte sig fra tvivlsomt til værre. Det sidste har jeg personligt forsøgt at leve med ved bl.a. at selvbestalte mig som kultur-kritiker, ”politisk kommentator” og smagsdommerisk skyskraberhader. Facebook kan bruges til mange ting…  Jeg har selvfølgelig også brugt det til den sædvanlige gang selvpromovering omkring mine musikalske udfoldelser og andet kreativt, hvilket jeg sikkert også (til almindelig advarsel) vil gøre næste år.

2016 var dog også året hvor Per Stig Møller skrev en virkelig velformuleret og selverkendende klumme om hvordan sammenhængskraften i et samfund mistes, når det er den økonomiske fællesnævner der styrer alt, lige fra børnehaver til offentlig transport og postvæsen og den offentlige velfærd bredt. Og det var året hvor man i Østrig IKKE valgte en højrenationalistisk regering. There is a crack in everything…

2016, interaktioner kreativt og rekreativt

Personligt bød 2016 på berigende inspireret samspil og interaktion med mine mange musikalske venner, kilometerslugende cykelture ud i det blå, gadeløb og motorvejsindviende holdkørsel med de stolte stilister fra det gæve cykelhold Squadra Molteni, samt ikke mindst legende, lattermildt og seriøst samvær med mine nærmeste.

Godt, empatisk og lysbringende nytår til jer alle, og lad os for resten sende en hilsen til søens folk, hvis Margrethe skulle glemme dem.