Eva og slangen – et arketypisk motiv. Her i Joakim Skovgaards ret nutidige og, synes jeg, sanselige penselføring fra 1909. Billedet hænger på ARoS og er det billede min sang i søndagens ARoS/Århus Sangskriverværksted koncert tager afsæt i.
I min optik er Eva helten der tør springe ud. Som når engle bliver dødelige fordi de tør. Det såkaldte “syndefald” er ikke et fald – det er et uendeligt spring ud i livet, i nærværet, sanseligheden og i forgængeligheden.

Sangen til Eva

Hun havde gået rundt i talløse år
Med helt uskyldigt udslået hår
Alt var godt og hun gik og sang
Men inderst lå en vågnende trang

Sangen var kort skønt uendeligt lang
Hun var slet ikke kommet i gang
Hun vandred i haven på kryds og på tværs
Men fandt ej et eneste vers

Tag dig din tid sagde – slangen til Eva
Brug dit vid på noget – du kan le ad
Sæt dig et mål sagde – Slangen til Eva
Hvad har du fået? Har du forstået?

I en vis forstand havde hun mand
Han passede dyr i det ganske land
Hun kaldte ham Adam, for det var hans navn
Og lyden af det vækkede et savn

På sin daglige gang mødte hun én
der syngende hang fra den nederste gren
Han brugte ord, der satte sig spor
Og sporet ledte over brændte broer

Tag dig en bid sagde – slangen til Eva
Brug dit vid på noget – du kan give af
Sæt dig et mål sagde – slangen til Eva
Hvor langt vil du gå? Og hvor tør du stå?

Fortsættelse, færdiggørelse og i tonesætning følger i morgen på Torvet (Niveau 4) på ARoS. Koncerten med 14 forskellige sangskriveres bud på sange skrevet med afsæt i den permanente udstilling “Human Nature” starter kl 13, er ganske gratis og bliver med garanti varieret og mangefarvet.

Lost – en smuk menage a troi

Jeg brugte for nylig (og i lighed med tidligere år) en halv uge i selskab med godt 30 andre kreative og musikalske sjæle i alle aldre fra både ind og udland i en spejderhytte i de vilde og (sådan da) ufremkommelige skove 4 km fra Give. Det ER faktisk længere væk end det lyder, og i hvert fald er det så isoleret fra ens dagligdag, at den kreative synergi og gensidige inspiration blomstrer og vokser. En vigtig ingrediens er det, der på moderne sangskriverdansk kaldes co-writing. Det går ud på – i samarbejde med en eller flere andre – at stykke en sang sammen på sådan ca. no time, eller i hvert fald ganske kort tid. Og denne sang var faktisk kun ganske få timer gammel, da vi spillede den som den lyder her, generøst optaget af Jens Stage. En co-write af de sjældnere i øvrigt – fordi vi var og er tre. Det kan ofte være svært, men her var det en gave. Så tak for dét til Corinne Stratton og Chris Brown.

Jeg har spillet musik så længe jeg kan huske, og har kreeret musik, siden jeg var teenager. Der gik dog mange år, før jeg blev bare nogenlunde tilfreds med mine sangtekster, så jeg var længe afhængig af at have tekstforlæg, eller have nogen til at sætte ord på mine melodier. Det var fint som revy-kapelmester, og også fint i anden co-write sammenhæng. Men ikke så fint i forhold til selv at stå som sangskriver.

Sjovt nok, var det til dels en utilfredshed med de ord, som en (i øvrigt ganske fortræffelig) co-writer ville lægge på en af mine melodier, (hvor jeg for en gangs skyld selv HAVDE fundet et omkvæd med tekst) der satte mig i gang, og siden da, har jeg i stor udstrækning været min egen tekstforfatter, eller sagt på en anden måde “fuldbyrdet sangskriver”. Jeg har dog i 2012 og 13 co-writet med folk fra nær og fjern, hovedsageligt gennem mit engagement i Århus Sangskriver Værksted og det har både været inspirerende og resulteret i en 5-6 sange som jeg synes er rigtig gode, og som jeg regner med at skrive mere om senere.

Jeg har gennem tiden givet emnet sangskrivning en del overvejelser, og kreerede i 2012 et lille og stadig aldeles ufuldendt skrift om sangskrivning og performance. (opdateret juli 2013).

(download/read)

Du kan der læse om MUSIK og ORD, følelse og intellekt, håndværk og inspiration, “License To Play“, ting der skaber sammenhæng, disciplin, musen og den kreative proces, og du kan evt. samle nogle små tips og tricks op, som du ikke kendte, eller som du havde glemt, at du kendte. Du kan også læse om autenticitet, om at gribe instrumenter du ikke kan spille på, og gøre det alligevel – og du kan også læse nogle, synes jeg selv, velvalgte ord om performance. Der har

Skriftet er oprindelig tænkt som et slags kompendium eller udgangspunkt for et undervisnings-forløb i sangskrivning, men læs og feel free to get inspired, or to disagree.

Det første var svært selvom jeg holder meget af nummeret – det sidste drøn-enkelt og velfungerende. Det eneste svære var at stemme guitaren…. Sådan er der så meget.